Inspirationsoplæg

Triste farver, slidte møbler og en stemning, der ikke indbyder til samvær, trivsel og gode oplevelser. Sådan et overnatningssted ville du heller ikke vælge, vel? Få inspiration til at skabe personlige overnatningssteder, som feriegæsterne vil have.

Feriehjem med Hjertes inspirationsoplæg og workshops viser dig, hvordan du som vært kan gøre en verden til forskel, når du gør dig umage i indretningen og forbedringen af dit overnatningssted, ligegyldigt om det er et feriehus eller et badehotel, et bed & breakfast eller boutiquehotel eller måske luksushytter på en campingplads eller et vandrehjem. Der er ganske enkelt glade gæster til forskel.

Feriegæsterne vil have personlige overnatningssteder
Både danske og udenlandske feriegæster efterspørger i dag en komfortabel, hyggelig og autentisk stemning, der hvor de overnatter. De vil have kvalitet for pengene. Og de vil ikke tilbringe deres korte, dyrebare ferie i et kedeligt og ukomfortabelt overnatningssted. Feriegæsterne vil have personlige overnatningssteder – de vil have Feriehjem med Hjerte. Overnatningssteder, hvor de allerede ved udvælgelsen på nettet mærker den 'hjemlige hygge og sikre stil' på billederne og begynder at glæde sig til at tilbringe ferien netop her.

Få inspiration til at skabe et overnatningsssted, gæsterne vil elske at betale for at opleve
I Feriehjem med Hjertes inspirationsoplæg får du inspiration til og viden om, hvordan du forbedrer trivslen i dit personlige overnatningssted, og hvordan du forøger din indtjening.

På kurserne kan du bl.a. møde house-coach, boligdesigner, feng shui-konsulent, turismeekspert, handyman og havearkitekt. Feriehjem med Hjerte ønsker at inspirere dig med flere forskellige tilgange til indretning af et personligt, kvalitetsbevidst og attraktivt overnatningssted.

Konceptet Feriehjem med Hjerte er skabt, da vi som turisme- og indretningsfolk gerne vil inspirere dig til at gribe opgraderingen af dit overnatningssted og dit værtskab an på en måde, som gæsterne vil elske at betale for at opleve.

Du kan se aktuelle arrangementer i midterste spalte her på siden. Vil du have direkte besked om, hvor og hvornår vi afholder næste inspitationsoplæg, så tilmeld dig venligst nyhedsbrevet.

Læs også mere om personerne bag Feriehjem med Hjerte

Del denne side