Destinationsmarkedsføring

Her er en ny effektiv vinkel på destinationsmarkedsføring.

Mange danske destinationer kæmper med at hjælpe den enkelte turismeaktør med at tiltrække nye kunder og samtidig tilgodese hele destinationen med alt, hvad det kan indebære af faglige, økonomiske og politiske interesser. At samle og markedsføre aktørernes mangfoldige tilbud i skræddersyede oplevelseskoncepter, der målrettes en specifik målgruppe, kan være løsningen på denne udfordring.

Hvad er et oplevelseskoncept?

Et oplevelseskoncept er et konkret rejseprogram, der letter gæsternes søgen efter tematiske, unikke og sammenhængende oplevelser, inden for en afgrænset og relevant geografi, tilbudt til pakkepriser. Det gør det både lettere at købe og sælge turismerelaterede produkter – og skaber såvel krydssalg som mersalg for destinationen som helhed.

Hvem står bag?

Virksomhederne Living Concepts, Mantra, Sebastian Sejer & Co og Exometric har indledt et samarbejde om at hjælpe stærke danske destinationer med at udvikle oplevelseskoncepter og skabe mere målrettet salg til danske og udenlandske gæster – fra idé til booking. Alle fire virksomheder har mange års erfaring med turismeudvikling, markedsføring og markedsanalyser. Både fra arbejde med destinationer, rejsebureauer, transportører og aktører på destinationen.

Del denne side